Zen

Zen betyder meditation og koncentration, og kan findes indenfor
Mahayanabuddhismen
, som er udbredt i Kina, Japan, Vietnam og Korea.

Det er et japansk ord og stammer fra det kinesiske ord "Chan".

Zen lægger vægt på meditation som et redskab for at opnå indsigt og opmærksomhed.

En central ide er at opnå opmærksomhed ved at fremdyrke
en sindstilstand af umiddelbar tilstedeværelse uden at filtrere indtrykkene intellektuelt.

Zen er at optimerer din mentale og psykiske tilstand. Dette betyder
at du lærer dig selv bedre at kende og derigennem bliver bedre til at udnytte dine talenter,
din kreativitet samt forstå og accepterer dine begrænsninger.

 

Om Zen

Zen opstod i Kina på 500-tallet e.kr., men er nu mest udbredt i Japan.
Meget kendt er den japanske koanpraksis, hvor en elev får et umuligt tanke-eksperiment,
som har til formål at bryde den lineære tænkning og åbne for ren erkendelse.
Et eksempel kan være 'Lyden af kun en hånd, der klapper' eller 'hvad er sindet'.
 

Essensen er, at man tvinger hjernen til at tænke over egeneksistensen, som i sidste erkendelsestrin er helt tom.
Denne tanke er central for Zenbuddhismen, og er kendt som 'tomhedsdoktrinen' eller 'doktrinen om ikke-sind'.
Zenbuddhisme er mere praktisk end fx den Tibetanske buddhisme. Herved menes,
at der fokuseres mindre på skrifterne, men derimod i at opleve sindet som det virkelig er.
Og eftersom virkeligheden hverken er logisk eller lineær kan man alligevel ikke læse sig til denne erkendelse,
så det led kan man lige så godt springe over og i stedet gå i gang med at opleve (meditere).
Selvom meditationen ofte forbindes direkte med at sidde med krydslagte ben og være helt rolig,
lægger Zen vægt på, at meditation er en sindstilstand, og altså ikke betinget af en fysisk siddepositur.
Den krydslagte stilling har sine åbenlyse fordele, i og med at man sidder symmetrisk og kan hvile uden støtte.
Dette frigiver mental energi til at fokusere 100% på et objekt – ofte åndedrættet.
 

Zenbuddhismen har haft indflydelse mange steder.
For eksempel er der meget interesse for zenbuddhisme i Europa og USA.
Dette kan højst sandsynligt tilskrives det faktum, at Zen i langt mindre grad end fx den Tibetanske buddhisme
fordrer tro på karma og reinkarnation, hvilket kan være en barriere for flere vesterlændinge.

Zen afviser ikke idéen om genfødsel, men ser den som irrelevant
 

det er nuet, der er i fokus,
 

hvorfor det næste liv er uvedkommende for nuet.